Københavns IF inviterer til åbne østmesterskaber for MASTERS
Københavns IF byder velkommen til de åbne østmesterskaber for MASTERS, som afholdes lørdag den 8. august.
For at kunne deltage skal du være født i 1996 eller tidligere.
Øvelser
Der konkurreres i følgende discipliner:
Kort hæk, lang hæk, 100 m, 200 m, 400 m, 800 m, 1500 m, 5000 m, længdespring, højdespring, stangspring, trespring, kuglestød, diskoskast, hammerkast, vægtkast, spydkast samt 1000 meter stafet.
Der anvendes elektronisk tidtagning i alle løbediscipliner.
Medaljer
Der uddeles medaljer til de tre bedste deltagere i hver øvelse og aldersgruppe. Alle deltagere – også udenlandske atleter – har mulighed for at vinde medalje.
Medaljeoverrækkelsen finder sted umiddelbart efter afslutningen af den enkelte øvelse.
Tidsskema
Første øvelse starter kl. 10.00.
Et vejledende tidsskema kan findes via linket vejledende tidsskema. Det endelige tidsskema offentliggøres på imars.dk fra den 3. august.
Antal forsøg
I de tekniske øvelser får alle deltagere tre forsøg. De otte bedste går videre til yderligere tre forsøg.
I løbedisciplinerne afvikles der direkte finaler i A- og B-heat, hvis det er nødvendigt, baseret på deltagernes seedede tilmeldingstider.
Springhøjder
Der er ingen minimumsstarthøjder.
I højdespring hæves overliggeren med 3 cm ad gangen, mens den i stangspring hæves med 10 cm ad gangen.