Elite- og talentstrategi
Ballerup Atletik Klub
I Ballerup Atletik Klub arbejder vi målrettet og langsigtet med udviklingen af vores atleter. Vores elite- og talentstrategi har til formål at skabe de bedst mulige rammer for sportslig udvikling – fra talentfuld ungdomsatlet til international seniorelite.
Strategien er struktureret i to niveauer: Elitegruppe B og Elitegruppe A, som tilsammen udgør fundamentet for klubbens elitearbejde. Begge grupper modtager støtte og tilbud fra klubben, men støtten differentieres ud fra atleternes sportslige niveau, ambitioner og udviklingspotentiale.
Ballerup Kommune er en Team Danmark Elitekommune med stærke rammer for talent- og eliteudvikling. Ballerup Atletik Klub arbejder tæt sammen med kommunen omkring vores talentarbejde.
Elitegruppernes struktur
I Ballerup Atletik Klub indgår elite- og talentatleter fortsat i deres vante træningsfællesskaber. Det betyder, at selvom en atlet modtager elitestøtte, træner vedkommende stadig på det hold, der er relevant for den enkelte. Eliteatleterne bevarer dermed deres daglige træning sammen med deres træningskammerater, hvilket understøtter både trivsel og kontinuitet i udviklingen.
Elitegruppe B – Talentudvikling
Elitegruppe B er målrettet atleter fra 14 år og opefter, som udviser seriøsitet, engagement og vilje til at udvikle sig inden for atletikken.
Gruppen fungerer som et udviklingsmiljø for atleter, der endnu ikke har opnået niveauet til Elitegruppe A, men som vurderes at have potentiale til at nå nationalt og på sigt internationalt seniorniveau.
Kriterier for optagelse og fastholdelse i Elitegruppe B:
Stabil og prioriteret deltagelse i klubbens træningstilbud
Aktiv deltagelse i relevante nationale konkurrencer
Dokumenteret progressiv udvikling i præstationer
En professionel tilgang til træning, restitution og samarbejde
Hjælp til afholdelse af minimum 3 af klubbens stævner.
Udvælgelsen til Elitegruppe B sker på baggrund af en helhedsvurdering foretaget i dialog mellem relevante trænere og den træneransvarlige. Her lægges der vægt på både nuværende niveau, udviklingskurve og langsigtet potentiale.
Støtte til atleter i Elitegruppe B
Som atlet i Elitegruppe B tilbydes du en række udviklingsmuligheder, der understøtter balancen mellem skole, træning og sportslige ambitioner. Ballerup Atletik Klub samarbejder med både skoler og kommune for at skabe de bedst mulige rammer for unge talenter.
Team Danmark Idrætsklasser (7.–9. klasse)
Gennem Team Danmark-idrætsklasserne på Hedegårdsskolen får du mulighed for at kombinere din skolegang med målrettet idræt i et ambitiøst og støttende miljø.
Læs om idrætsklasser
Ballerup-ordningen for idrætsudøvere
I samarbejde med Ballerup Kommune tilbyder ungdomsuddannelserne en særlig ordning for atleter, der dyrker sport på højt niveau.
Læs om Ballerup-ordningen
Supplerende udviklingstilbud
Årlige relevante oplæg om eksempelvis skadesforebyggelse, ernæring og mental sundhed
Fokus på helhedsudvikling, hvor både fysisk, mental og social trivsel prioriteres
Økonomisk støtte
Ballerup Atletik Klub yder økonomisk støtte til atleter i Elitegruppe A i forbindelse med både nationale og internationale aktiviteter.
Elitegruppe A – International elite
Elitegruppe A repræsenterer klubbens højeste sportslige niveau og omfatter atleter, der konkurrerer på internationalt niveau og/eller er udtaget til landsholdet.
Atleterne i denne gruppe arbejder målrettet mod toppræstationer og repræsenterer klubben ved internationale mesterskaber og konkurrencer.
Krav til Elitegruppe A:
Opfyldelse af fastsatte, målbare resultatkrav
Deltagelse i internationale stævner og mesterskaber
Kontinuerlig præstationsudvikling på højt niveau
En professionel og dedikeret tilgang til alle aspekter af elitesport
Opnå en placering blandt de tre bedste ved DM
Atleten skal opnå udtagelse til landsholdets træningslejre, træningssamlinger eller internationale stævner
Hjælp til afholdelse af minimum 3 af klubbens stævner
Støtten til atleter i Elitegruppe A er målrettet deres specifikke behov og kan omfatte både sportslige, praktiske og udviklingsmæssige elementer.
Støtte og udviklingsmiljø
Ballerup Atletik Klub arbejder ud fra en helhedsorienteret tilgang til talent- og eliteudvikling.
Klubbens støtte har til formål at:
Skabe optimale rammer for sportslig udvikling
Understøtte atleternes individuelle mål og ambitioner
Bidrage til et bæredygtigt og motiverende træningsmiljø
Fastholde atleter i sporten gennem hele deres udviklingsforløb
Støtte til atleter i Elitegruppe AØkonomisk støtte
Ballerup Atletik Klub yder økonomisk støtte til atleter i Elitegruppe A i forbindelse med både nationale og internationale aktiviteter.
Støtten kan omfatte:
Som udgangspunkt afholder atleten selv transportudgifter, hvorefter klubben dækker de øvrige rejserelaterede omkostninger. Der kan dog forekomme individuelle vurderinger og undtagelser afhængigt af aktivitetens karakter og atletens niveau.
Udvidede støttemuligheder
Atleter i Elitegruppe A har, udover den målrettede elitestøtte, også adgang til de samme udviklings- og støttetilbud som atleter i Elitegruppe B.
Dette inkluderer blandt andet:
Uddannelsesmuligheder gennem Team Danmark-idrætsklasser og Ballerup-ordningen
Faglige oplæg om eksempelvis skadesforebyggelse, ernæring og mental sundhed
Et stærkt og helhedsorienteret udviklingsmiljø
Mere information
Læs mere om Ballerup Atletik Klubs talent- og elitestrategi her
For yderligere information er du velkommen til at kontakte Rebecca Jensen på mail: rebecca.heegaar@gmail.com