BAK atletikhjælperkursus den 27. april
I BAK har vi tit brug for hjælpere ved afviklingen af øvelser ved atletikstævner på stadion.
For mange kan det virke uoverskueligt at tage et dommerkort, men også mindre kan gøre det.
Er du en af dem, som gerne hjælper til med at markere et kast eller spring, holde et målebånd osv., har vi et tilbud til dig. Vi har nemlig tænkt os at afholde et atletikhjælperkursus i kast og spring den 27. april fra kl. 17 til 19 i klubhuset og på stadion med Ulrich Engmark som instruktør. På kurset vil Ulrich fortælle om de roller, som de enkelte hjælpere varetager, og hvilke regler, der gælder under konkurrencerne. Der vil blive serveret kaffe og andre drikkevarer samt lidt forplejning undervejs.
Måske vil tidspunktet passe dig fint for kurset afvikles i forbindelse med træningen. Meld dig til på events. Vi ses.
Jan